I et univers af autentisk og moderne neo‑soul, med elementer fra både jazz og indiepop formår dias at skabe et rum for både intimitet og sårbarhed, men også et rum, der tillader at lette skuldrene til stærke grooves og lette melodier. Duoen bestående af David Ceesay (vokal, keys) og Dea Moksha (vokal) formår i samspil med bandet, at løfte produktionerne, så de vækkes til live, og sammen skaber de små øjeblikke af ren magi.
Med debutalbummet "Det vi husker" (2025) har dias udviklet en helt særlig lyd, der kombinerer et hav af genre i en smeltedigel af bløde harmonier, luftige vokaler og stærke melodier, der efterlader et aftryk af ro og nærvær. Debutalbummet bliver nu fulgt op med den første single fra den kommende EP “Bare sig til”. Singlen er det første indblik i den lyd, der kommer til at definere ep’en og dias’ musikalske udvikling i det nye år.


_jpeg%20(3).jpeg)




